Få 60 dages tilfredshedsgaranti når du køber en tyngdedyne

Få gratis levering med koden "frifragt"

Lidt om mig

Om Terapiuniverset

Jeg hedder Kira, er uddannet fysioterapeut og har derudover også en baggrund inden for beklædning. I august 2022 startede jeg på Kranio-Sakral Terapi uddannelsen, som jeg afslutter inden for de næste 3 år.

Jeg har stor viden og erfaring i brugen af tyngdedyner, kugledyner og kædedyner til mange forskellige målgrupper, samt hvilken sensorisk feedback de enkelte dyner, hver især giver kroppen.

Mit mål er at kunne vejlede og guide dig som forældre på rette vej i hele forløbet – lige fra valg af tyngdedyne, vægt samt feedback. Derudover kan jeg hjælpe med at afdække, om der eventuelt kan være andre fysiske faktorer i spil, når dit barn oplever problemer med svønen.

Det er vigtigt for mig, at I altid kan få sparring og vejledning i jeres specifikke udfordringer. Så uanset om I vælger at købe eller afprøve en tyngdedyne ved Terapiuniverset, så er I altid i trygge hænder og velkommen til at spørge til råds og få sparring og vejledning.

Drømmen om et "helt" univers

Ideen til at opstarte Terapiuniverset opstod, da jeg i 2019 stod som førstegangsmor til min lille dreng. 

Han havde altid sovet rigtig dårligt og vi var som forældre ved at være slidt helt i bund. Alle fagfolk sagde, at han var sund og rask, og at det var helt normalt for en baby at sove så afbrudt og græde meget. Vi følte os magtesløse og vi følte, at vi virkelig manglede nogle fagfolk, som kunne guide og vejlede os videre i processen.

Vi besluttede at prøve en tyngdedyne i håb om, at den ville kunne give ham lidt mere ro og mindre gråd. Jeg stratede en søgning på nettet og blev både personligt og fagligt meget forbløffet over den manglende faglige information og vejledning omkring tyngdedyner til børn. Jeg søgte med lys og lygte efter en tyngdedyne, der “kun” vejede 1,5 kg og med mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer fyld. Jeg fandt desværre ingen tyngdedyne den dag, men besluttede mig i stedet for selv at sy en tyngdedyne til ham, hvor vægt og feedback var korrekt tilpasset ham. 

I vores situation gav tyngdedynen ham lidt mere ro og nogle længere søvnperioder, men han vågnede stadigvæk hyppigt om natten og var meget ked af det.  Den hjalp altså lidt men var desværre ikke det “quickfix”, vi havde drømt om. Da han var 18 mdr. fik han endelig en tid ved ørelægen og ganske rigtigt, så havde han væske på begge ører. 

Da jeg syede tyngdedynen til ham, begyndte jeg at drømme om at skabe et univers, der fagligt kunne favne HELE barnet og dens forældre. Universet skulle kunne vejlede i brugen af sansestimulerende dyner og i samarbejde med forældrene afdække, om der  kunne være andre fysiske faktorer i spil, som skulle undersøges og behandles. Dette blev startskuddet på TERAPIUNIVERSET.